“Jeg synes jeres gardiner har en helt fantastisk historie.”

Hvilke gardiner skal hænge i Danmarks mest bæredygtige hjem? Med vores fokus på bæredygtig udvikling i vores kollektioner blev vores bæredygtige og genanvendte lamelgardiner valgt til at berige hjemmet i Grenaa.
Villa Grenaa; Danmarks mest bæredygtige hjem
Lidt uden for Grenaa står Danmarks mest bæredygtige villa, der er opført i 2020, og som er verdens første private hjem til at bære certificeringerne DGNB og PEFC.
Huset er bygget udelukkende af bæredygtige materialer, der enten er produceret af genanvendt råmateriale, eller som er anskaffet på den mest bæredygtige vis.
Da det kom til ‘nye’ gardiner, skulle det naturligvis være vores bæredygtige lamelgardiner, der er produceret af 100% genanvendte plastikflasker, som er indsamlet i naturen.
Inspiration: Se vores bæredygtige gardiner
Louise og Dennis Friis Thaagaard købte allerede grunden i 2012, og blev ret hurtigt enige om at bygge Danmarks mest bæredygtige villa. Tanken var, at huset skulle kunne inspirere andre til at bygge bæredygtigt.
Jeg synes jo, at de her lamelgardiner er fantastiske, fordi jeg kan fortælle, at de er produceret af bortkastede plastikflasker, som er opsamlet rundt omkring i naturen. Jeg synes, det er en helt fantastisk historie.
Historien bag huset og inventaret har haft stor betydning lige siden starten af projektet. Familien har nemlig prioriteret, at alle ting i huset skulle fortælle en positiv historie.
En lang og lærerig proces
Processen har virkelig trukket tænder ud, fortæller Dennis. Byggeriet varede noget længere end først antaget, og der kom en del udfordringer i forhold til manglende udvalg af materialer, som var bæredygtige nok.
Gardinerne der er monteret hos Villa Grenaa er alle lavet af 100% genanvendte plastikflasker, der er indsamlet i naturen. Samtidig er stoffet certificeret både Greenguard Gold & Vugge-til-Vugge, som betyder at gardinerne ikke kun er produceret miljøvenligt, men også er bedre for indeklimaet.
Jeg har brugt meget tid på at Google, grave, gå på messer og snakke med mit netværk for at finde de rigtige leverandører. Hvad angår gardinerne, fandtes der i virkeligheden kun én leverandør i Danmark, der havde fokus på bæredygtige løsninger – og det var jer.
Læs også: Bedre luftkvalitet med Greenguard gardiner
Leder du også efter bæredygtige gardiner? Husk at du kan bestille 5 gratis prøver på alle vores gardiner, og opleve dem hjemme hos dig selv. Du kan også bestille vores “Rethought” swatchbook, der udelukkende indeholder bæredygtige dessiner.
Se alle billederne fra Villa Grenaa nedenfor
Se original artikel her.