| Medlemsnyhed | Indrykket af AB Byggeprofiler A/S
I Grenaa ligger det første enfamilieshus, som både kan kalde sig verdens første villa med PEFC-certificering og Danmarks første DGNB-certificerede villa.
Familien Thaagaards nye hjem ligger tæt på både skov og strand, og helt i tråd med de naturlige omgivelser er huset bygget efter strenge, internationale standarder.
Målet med projektet var at bygge et hus, som ikke blot var godt for klimaet men også sundt at bo i. Derfor er alle valg truffet med fokus på gode og bæredygtige materialer.
AB Byggeprofiler har stolt medvirket i projektet som leverandør af taget. Valget faldt på den populære Trend klikfals fra Plannja, som er et førsteklasses eksempel på flot klikfals-tag med let montering. Med DGNB-certificeringen var det naturligt at vælge GreenCoat®-overfladen på Trend klikfals for familien Thaagaard.
GreenCoat® er højeste kvalitet ved miljøvenlig overfladebehandling baseret på biobaseret svensk rapsolie, som anvendes til både tag- og facadeløsninger i mange af Plannja og Ruukkis produkter. GreenCoat® er hårdfør uanset vejret og udviklet i utallige farver. GreenCoat® er ved at blive standarden inden for den grønne linje. Den er nyskabende, stærk og kommer til at være med i gamet i mange år. Omfattende tests gennem mere end 40 år skaber tillid, holdbarhed og knowhow. Du er sikret højeste miljømæssige teknologi i dit byggeri i al slags vejr og miljøer. Vælg GreenCoat® til dit byggeri, når du sætter klimaet, miljøet og kvaliteten højt.
– Alle vores tag- og facadeprofiler fremstilles på mål og i højeste kvalitet. Om det er med HardCoat-, Pural- eller GreenCoat®-overfalde, har de hver deres egenskaber, som sikrer byggeriet med fantastisk holdbarhed. Vælg mellem en mat eller højglans på farven. Som noget helt unikt har vi 15 års farveægthedsgaranti på vores profiler – også på den sorte, som oftest ser falmet ud ganske hurtigt, men ikke hos os. Udover det er der jo op til 40 års garanti. Alt dette medvirker til, at vi kun vil sælge den rigtige kvalitet. Og når nu muligheden er der, hvorfor så ikke vælge bæredygtigt (GreenCoat®), lyder det med et smil fra AB Byggeprofilers salgschef, Thomas Vig Karlsen.
Fremtidens byggeri bliver bæredygtigt
Hos AB Byggeprofiler har påvirkningen af miljø og klima været i fokus længe. Derfor ser man også på det nu indflytningsklare projekt i Grenaa med stolthed:
– Det er spændende at være med til den slags projekter. Bæredygtighed er et populært emne både blandt bygherrer, entreprenører og arkitekter. Derfor gør vi hos AB Byggeprofiler alt, hvad vi kan, for at give dem bæredygtige muligheder og udvikler sammen med arkitekten, fortæller Thomas Vig Karlsen fra AB Byggeprofiler.
Internationale miljøstandarder
Husejer Dennis Thaagaard arbejder til hverdag med bæredygtighed og livskvalitet. Derfor vil han også gerne være foregangsmand i sit privatliv. Huset i Grenaa er dog ikke blot bæredygtigt, men også certificeret.
Den strengeste certificering inden for bæredygtigt byggeri er på nuværende tidspunkt den tyske DGNB. Den er dog indtil videre oftest brugt til offentlige og erhvervsbyggerier. Derudover har familien kigget til PEFC-standarden, som sikrer, at træet til byggeriet kommer fra bæredygtigt skovbrug.
I januar 2020 blev projektet færdiggjort, og den nødvendige dokumentation er sendt til endelig bedømmelse. Det ser nu ud til, at Villa Grenaa har point nok til at få en DGNB Guld certificering – også måske endda en DGNB Platin. Derudover ser projektet ud til at blive verdens første PEFC-certificerede enfamilieshus. Det bliver afgjort af Danish Green Building Council og PEFC Danmark.
Se original artikel her.