Verdens første PEFC-certificerede hus står færdigt

Huset hedder Villa Grenaa, er bygget af Jacobsen Huse og består af store mængder træ. Huset forventes at blive Danmarks første DGNB-certificerede villa. Bæredygtighed – Klima – MiljøEksperter har i flere år prøvet at overbevise byggebranchen og skeptikere om de muligheder der er, når man bygger med træ, og nu har træ igen vundet mere indpas i branchen. At træ kan være konkurrent til og muligvis erstatte materialer som beton og stål skyldes bl.a. udviklingen af råmaterialet, den større opmærksomhed på miljø og klimaet og sikringen af skoves fremtid gennem certificering. I projektet Villa Grenaa er alle disse elementer gået op i en højere enhed og viser at træ og bæredygtighed har en fremtid i dansk byggeri. Jakobsen Huse og bygherre Dennis Thaagaard kunne i januar invitere til åbent hus på det færdiggjorte, bæredygtige hus, Villa Grenaa. Huset, som består af store mængder af træ, har fået æren af titlen som verdens første PEFC-certificerede hus, og derudover forventes også at blive Danmarks første DGNB-certificerede villa. Jakobsen Huse har i mange år med innovativ nytænkning været dedikeret til at udvikle bæredygtige typehuse, og i samarbejdet med Dennis Thaagaard har de taget et stort skridt i retningen af en mere bæredygtig fremtid for alle familier – og det skyldes især brugen af træ. Et koncept-hus baseret på træGlobalt er byggebranchen en af de helt store syndere når det kommer til udledning af CO2. Det skyldes især brugen af beton og stål, da produktionen af disse to materialer er bekostelig på CO2-kontoen. Det forholder sig lige modsat med træproduktionen. I takt med at et træ vokser, optager og lagrer det CO2, og dette vil blive i træet selvom det bliver fældet. Det betyder, at det træ vi bygger […]